Støtte brugt til Oxfordstudie

Støtte brugt til Oxfordstudie

Projektinfo:

Ena Heide Poulsen har modtaget et legat på 1000 kroner fra Hjælpefonden Journalistgården, som hun gerne vil fortælle, at hun har valgt at bruge i forbindelse med sin 4-årige integrerede kandidat i psykologi og filosofi på University of Oxford i England.

- Jeg har længe været fascineret af menneskelig beslutningstagning og irrationalitet, og at få lov til at nørde inden for det emne – både fra et adfærdsperspektiv, men også helt ned på neuron-niveau – er utroligt spændende.
- I en verden, der hviler på menneskelige beslutninger og fejl, tror jeg, at den slags forskning er afgørende for at sikre gode og retfærdige samfund, fortæller Ena Heide Poulsen.

Ena Heide Poulsen er især fascineret af undervisningsformen, hvor hun oplever, at de studerende bliver udfordret og får lov til at diskutere deres tanker i dybden.
- Det gør, at man virkelig lærer at tænke kritisk og overveje, hvilke spørgsmål der er de vigtigste at stille, siger hun.

Men studielivet på Oxford handler ikke kun om bøger og videnskabelige papers.
- Jeg kom her for studiet, men noget af det mest inspirerende er faktisk det daglige miljø.
- Jeg bor på mit college sammen med studerende, der læser alt muligt forskelligt, så frokoster bliver til intense samtaler om Wittgensteins Tractatus, rumlov eller Beowulf.

- Selvom Oxford er en drøm, er det også en dyr drøm, siger Ena Heide Poulsen, som udtrykker, at hun er taknemmelig for sit legat fra Hjælpefonden Journalistgården.

  • Modtager: Ena Heide Poulsen
  • Støttebeløb: 1000
  • År: 2024