Becoming Species

Becoming Species

Projektinfo:

Hjælpefonden Journalistgården har bevilget støtte til medlemmer bag det aktivistiske performance-kollektiv; Becoming Species.

Becoming Species undersøger, hvordan mennesker kan nærme sig andre arter med et ønske om at skabe større intimitet og empati mellem de, vi deler jordkloden med.

»Vi tror på, at vi kan være legende, naturlige og umiddelbare ligesom børn. Vi tror på, at vi kan lade os besætte af naturens ånder. Gennem rituelle øvelser som meditation, eksperimenterende lyd, breath work, dans og bevægelse åbner vi vor sind for indtryk, som har svært ved at trænge igennem den neoliberale, kapitalistiske fernis, som får vores hjerner til at lukke sig om sig selv og dyrke og ophøje os selv som individer og mini-guder«, hedder det blandt andet i deres erklæring.

Becoming Species laver performative aktioner i det offentlige rum for at pege direkte på udbyttende og undertrykkende magtstrukturer i samfundet. Ligesom de kæmper for en fossil brændstofsfri fremtid, en rigere biodiversitet og et rigere liv ud fra en betragtning om, at alt liv holder en værdi i sig selv, som ikke kan måles - især ikke i profit.

  • Modtager: Becoming Species
  • År: 2020