Projektinfo:
Hjælpefonden Journalistgården har støttet podcastproducent Anne Dorthe Frydenlund Christiansen med 5.000 kroner til podcastprojektet: »Og der blev lys
Projektet handler om, at mennesket befinder sig godt i lys, men at mørket findes, og hvad sker der, når lyset forsvinder, og mørket råder?
I serien undersøges lysets betydning for mennesker med spot på de mennesker som formede og fortsat former lyset, herunder begreber som hygge, tryghed/sikkerhed, komfort og design.
I podcasten hører du om designere, forskere og forfattere, som alle har et særligt forhold til lys. Og der formidles historisk om lyset og tæmning af det, ligesom podcasten genbesøger de store klassikere, men også de nye danske lysmestre.
En stor tak til Hjælpefonden Journalistgården
- Vi er selvudgivere på Podcasten ‘Og Der Blev Lys’. Det har vi valgt, fordi vi gerne selv vil have redaktionel styring på projektet, siger legatmodtager Anne Dorthe Frydenlund Christiansen. Hun betegner støtten fra Hjælpefonden Journalistgården som en mulighed for at få hjælp til at højne lydkvaliteten i produktionen.
- Det betyder at vi kan udkomme med stor fokus på den bedste lytteroplevelse, siger hun.
Mere info om podcasten ‘Og Der Blev Lys’
Podcasten ‘Og Der Blev Lys’ udkommer ultimo december 2022, og fra da af kan podcasten søges frem i din foretrukne podcast app.
På Instagram Profilen #ogderblevlys kan du følge med og se billeder af dem og det vi taler om i podcasten undervejs.
Her er link til hvor man kan høre episoderne:
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/og-der-blev-lys/id1655902742